55 resultater (6,38662 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Holsten i helstaten - Steen Bo Frandsen - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Inspirationens skatkammer - - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Hertuger - Mikkel Venborg Pedersen - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Ludvig Holberg som pragmatisk historiker - Sebastian Olden Jørgensen - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Prostitutionen og Grundloven - Merete Bøge Pedersen - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Kristendom, historie, demokrati - Tine Reeh - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Kristendom, historie, demokrati - Tine Reeh - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Hal Koch (1904–1963) var en af de danske teologer, der fik størst folkelig gennemslagskraft i det 20. århundrede. Men det var ikke for sin teologi, han blev kendt. Hans engagerende historieformidling udkom i for samtiden svimlende oplag, og hans tekster om demokrati endte med at blive kanoniseret. Denne bog tager afsæt i, at Hal Koch var teolog. Forfatteren vil med sin undersøgelse vise, at Hal Kochs arbejde var karakteriseret af kontinuitet, at kontinuiteten var bestemt af hans teologiske udgangspunkt, og at hans teologi og kristendomsforståelse var en forudsætning for hans samfundsengagement. For at forstå hans bidrag til samtidens diskussioner om samfundsindretning er det frugtbart at medtænke det bagvedliggende teologiske ærinde. Og for at forstå det teologiske ærinde er det nødvendigt at se det i den historiske kontekst, det er formuleret i. Den unge Hal Kochs studier i kristendom og kultur i oldkirken, hans arbejde med stat og kirke i middelalderen og hans vigtige udbredelse af kendskabet til Grundtvig og den grundtvigske arv behandles ud fra et kirke- og teologihistorisk synspunkt. Undervejs afdækkes hans kristendomsforståelse og teologiske anliggende, og der inddrages en række hidtil oversete og upublicerede manuskripter, breve og prædikener. Kristendom, historie, demokrati er samtidig et stykke danmarkshistorie. Hal Kochs indsats under besættelsen og hans bog Hvad er Demokrati? fra 1945 er siden blevet både rost og kritiseret af historikere og samfundsdebattører. Nu belyses for første gang sammenhængen mellem Hal Kochs teologiske baggrund og hans indflydelse på udviklingen af en sekulariseret demokratisk samfundsindretning i Danmark. Dermed bidrager den sidste del af bogen til forståelsen af forholdet mellem kultur og kristendom i vadestedet mellem besættelsestiden og Den kolde Krig. Tine Reeh er cand.theol. og postdoc ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns Universitet.

DKK 410.00
1

For the Health of the Enslaved - Niklas Thode Jensen - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

DKK 531.00
1

Mad, drikke og tobak 1800-35 - Ole Hyldtoft - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

DKK 258.00
1

Professoratet - Pelle Oliver Larsen - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Professoratet - Pelle Oliver Larsen - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Hvem bestemmer hvad der er god videnskab? I det 19. og 20. århundrede har svaret været universitetets professorer: De fastlagde de videnskabelige normer, f.eks. gennem eksamenskrav, disputatsbedømmelser og lærerindstillinger. I Professoratet beskriver Pelle Oliver Larsen hvorledes akademikere opnåede en sådan magt ved Det Filosofiske Fakultet i København i årene 1870-1920: Hvordan blev man professor? Hvad var beslutningsgrundlaget for udnævnelsen? Da universitetets lærerforsamling i 1904 anbefalede at give kvinder adgang til universitetets videnskabelige stillinger, blev der argumenteret med at det var i overensstemmelse med "den nedarvede regel": Kun videnskabelige kvalifikationer tæller når et professorat skal besættes. I virkeligheden var denne nedarvede regel et resultat at endnu uafsluttede forhandlinger og kampe. Kampen om Det Filosofiske Fakultet blev udkæmpet på flere fronter. Det var en indre kamp i universitetet og fakultetet om videnskabelige idealer og betydningen af politik og religion, køn og moral i videnskabens verden. Men det var også en ydre kamp mod statsmagten, der krævede loyalitet af sine embedsmænd - også professorerne. I bogen fortælles om hvorledes modernisterne gradvis vandt denne kamp: Fakultetet løsrev sig fra staten og gjorde videnskabskriteriet til det eneste gyldige. Centralt i denne fortælling står sagen om Georg Brandes' forhold til universitetet. Brandes ansøgte i 1871 om ansættelse i litteraturhistorie, men blev afvist af politiske årsager. I løbet af de næste 30 år kom det ved flere lejligheder på tale at gøre Brandes til professor. Bogen indeholder den hidtil mest udførlige analyse af denne sag, der fik stor symbolsk betydning fordi den tydeliggjorde at videnskabelige og politiske kvalifikationer ikke nødvendigvis følges ad. Pelle Oliver Larsen er ph.d. i historie og ansat som videnskabelig assistens på Institut for Kultur og Smafund, Aarhus Universitet.

DKK 307.00
1

Sensibilitetens bevægelse - Anne Fastrup - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Aristoteles om hukommelse - David Bloch - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Født og forbliver lige og frie? - - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Fred og folkeret - Karen Gram Skjoldager - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Fred og folkeret - Karen Gram Skjoldager - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

I løbet af 1800-tallet opstod der i liberale politiske kredse en idé om, at det var muligt at skabe en varig international fredstilstand, der var baseret på en retlig organisering af det internationale system, og som var generelt anerkendt som retfærdig og stabil. Med den første fredskonference i Haag i 1899 fik denne idé fodfæste i den internationale politik. I Fred og folkeret beskriver Karen Gram-Skjoldager, hvordan den internationalistiske tænkning nåede de liberale danske fredsbevægelser i 1880’erne og efterfølgende fik en fremtrædende plads i dansk udenrigspolitik i årene frem til Anden Verdenskrig. Forfatteren undersøger Danmarks politik i Folkeforbundet og andre danske aktiviteter for at fremme international nedrustning og fredelig konfliktløsning. Dansk udenrigspolitik var i perioden kendetegnet ved et komplekst samspil mellem langsigtede og idealistiske målsætninger på den ene side og stærke tilpasningsorienterede hensyn på den anden. Bogen tegner i den forbindelse et nyt, nuanceret portræt af periodens mest prominente udenrigspolitiske figur, den radikale udenrigsminister Peter Munch. Bogen udfordrer de bærende antagelser om rationalitet, enhed og kontinuitet, som har domineret studiet af dansk udenrigspolitik, og søger i stedet at bringe flertydigheden, foranderligheden, rådvildheden og de ideologiske præferencer ind i fortællingen om Danmarks forhold til omverdenen før Anden Verdenskrig. Karen Gram-Skjoldager , ph.d. i Historie og lektor på Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

DKK 282.00
1

Fornuften under troens lydighed - Morten Fink Jensen - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Danmark i Europa 750-1300 - Nils Hybel - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Danmark i Europa 750-1300 - Nils Hybel - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Danmark blev til som led i dannelsen af Europa. Såvel skabelsen af det middelalderlige danske kongerige som det danske samfund er en integreret del af Europas historie; på en og samme gang noget særligt dansk og noget fælles europæisk. Derfor er den nationalhistoriske ramme sprængt i denne bog. Den ser på danerne udefra og skildrer deres kontakt med omverdenen. Fokus er rettet mod sammenligning og integration af dansk og europæisk historie. Det er en ny måde at skrive danmarkshistorie på.Den europæiske kultur opstod i middelalderen. Omkring 800 blev begrebet Europa brugt til at markere den vestlige karolingiske romerskkatolske civilisation over for den østlige byzantinske. I århundrederne frem mod 1300 blev den romerskkatolske kristendom verdensdelens dominerende religion og ideologi. De sociale og økonomiske strukturer blev harmoniseret. I kontrast hertil medvirkede handelssamkvemmet til, at de enkelte egne og regioner i indbyrdes samspil udfoldede det, de var bedst til. Der opstod en mængde mere eller mindre suveræne konge- og fyrstedømmer, der ligeledes bidrog til etnisk mangfoldighed og kulturel og økonomisk dynamik. Et af disse riger var Danmark. Omkring 1200 stod Danmark frem som et af de suveræne europæiske kongeriger. Det var på den baggrund, man ved udgangen af middelalderen beskrev Europa som et kontinent der var politisk regionaliseret og fragmenteret, men forenet af den romerskkatolske kirke - over for det muslimske, politisk centraliserede ottomanske imperium. Den moderne opfattelse af Danmark og Europa har rod i denne tankegang.

DKK 222.00
1

Struensees vej til skafottet - Jens Glebe Møller - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Struensees vej til skafottet - Jens Glebe Møller - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Den 28. april 1772 besteg Johan Friedrich Struensee skafottet på Østerfælled. Siden da er der blevet skrevet utallige beretninger om hans liv og virke, hvor en af de første var den, som præsten ved Skt. Petri Kirke i København, Balthasar Münter, udgav om sine samtaler med Struensee i fængslet på Kastellet. Denne beretning om Struensees angivelige omvendelse, der var en bestseller i datidens Europa, er hidtil ikke blevet analyseret. Det bliver den imidlertid i dette værk, der ligeledes indeholder en ikke tidligere oversat satirisk artikel, som Struensee offentliggjorde, mens han endnu var læge i Altona. Glebe-Møller påviser, hvordan Balthasar Münters beretning kan ses som udtryk for et sammenstød mellem den kirke- og religionskritiske franske Oplysning og den samtidige tyske, som med kun få undtagelser forholdt sig positivt til både kirke og religion. Hvor Struensee fuldt og helt delte den franske, antireligiøse Oplysnings idealer, var Balthasar Münter en typisk repræsentant for Oplysningen i den tyske variant. I Struensees vej til skafottet tegnes der et nuanceret billede af Oplysningstiden i det 18. århundrede. Samtidig påpeger forfatteren, hvordan en kildekritisk tilgang lægger op til overvejelser om, i hvor høj grad man kan stole på Münters beretning om sine samtaler med Struensee og om Struensees omvendelse. På ét plan kan man dog under alle omstændigheder betragte Münters beretning som pålidelig: Den afspejler ganske præcist konflikten mellem den fransk inspirerede Oplysning, hvor kritikken af den kristne tradition spillede en afgørende rolle, og den samtidige tyske. Via en god formidlingsevne formår Glebe-Møller i dette værk at puste nyt liv i et stykke danmarkshistorie, hvor temaer som tro og tvivl, fornuft og religion - ligesom i dag - kunne bringe sindene i kog.

DKK 131.00
1

Kulturradikalismens musik - Michael Fjeldsøe - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Kulturradikalismens musik - Michael Fjeldsøe - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Kulturradikal musik kan forstås som moderne musik, der har en konkret anvendelse for øje og dertil er indeholdt et frigørende perspektiv. Det kan være noget med jazz, noget med Josephine Baker og noget med viser skrevet af Poul Henningsen, men det er også meget andet og mere end det. I 1920’erene var kulturradikalismen en bred bevægelse, der organiserede sig omkring tidsskrifter og organisationer som Clarté, Kritisk Revy , Studentersamfundet, Mondegruppen og Forsøgsscenen. Udgangspunktet var et åbent samarbejde mellem en række grupper på den kulturelle venstrefløj, der også faldt sammen med dele af den intellektuelle, politiske venstrefløj. I Kulturradikalismens musik undersøger forfatteren mellemkrigstidens kulturradikalisme med særligt henblik på forholdet mellem kulturradikalisme og musik. En af de helt centrale arenaer for kulturradikal musik i 1930’erne var musikalske bidrag til aktuel og engageret scenekunst. Det omfatter såvel det folkelige, politisk engagerede teater i form af revy, kabaret og agitpropteater som forestillinger på etablerede teatre. Den bagvedliggende problembevidsthed var afgørende for de kulturradikale musikformer som teatermusik, revymusik, filmmusik, undervisningsmusik og sammenspilsmusik. PH-revyerne, Danmarksfilmen , Lulu Zieglers kabaretkunst samt forestillinger på Riddersalen og Det Kongelige Teater spillede en hovedrolle. Også Kjeld Abells revykomedier, ikke mindst Dyveke med viser af Poul Henningsen, heriblandt den centrale ’Man binder os på mund og hånd’, og Danmarksfilmen , der fik premiere i 1935, kan nævnes i denne sammenhæng tillige med komponisten og musikpædagogen Bernhard Christensen samt komponisten Knudåge Riisager, der til og med 1930 betegnes som en af de mest centrale, kulturradikale komponister. Kulturradikalismens musik er på en gang et stykke musikhistorieskrivning og en bredere kulturhistorie. Michael Fjeldsøe er lektor, ph.d., ved Afdeling for Musikvidenskab, Københavns Universitet.

DKK 371.00
1

Mad, drikke og tobak 1835-80 - Ole Hyldtoft - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Danmark og de jødiske flygtninge 1933-1940 - Lone Rünitz - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Danmark og de jødiske flygtninge 1933-1940 - Lone Rünitz - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Ved udgangen af århundredet oplevede Europa den største humanitære katastrofe siden 2. verdenskrig. Op imod en million Kosovo-albanere blev under forfærdelige omstændigheder jaget på flugt fra Balkan. Hovedparten var henvist til at leve under kummerlige forhold i flygtningelejre i små fattige lande, idet Danmarks og EU""s udgangspunkt var, at flygtninge var bedst tjent med at forblive i nærområdet og kun i meget begrænset omfang skulle have asyl I Danmark og EU-landene. Danmark og de jødiske flygtninge handler om dengang Danmark var nærområde for de tusinder af jøder, der forsøgte at undslippe det nazistiske regime i årene 1933 til 1940. På grundlag af omfattende arkivundersøgelser i Justits- og Udenrigsministeriet, Mosaisk Troessamfund samt konkrete udlændingesager fortælles historien om det officielle Danmarks reaktion på jødeforfølgelserne som den kom til udtryk i rigsdagsdebatterne, ændringer i fremmedloven og ikke mindst i Justitsministeriets og politiets administrative praksis og i det dansk-jødiske hjælpearbejde. Formålet er at kaste nyt lys over et kapitel af Danmarkshistorien, som hidtil har stået noget i skyggen af redningsaktionen til fordel for de danske jøder i oktober 1943. Men bogen kan også give anledning til refleksioner over Danmarks aktuelle flygtningepolitik og det svære dilemma mellem humanisme og egeninteresser, som de europæiske lande også i dag står overfor. Lone Rünitz (f.1944) er cand. phil. i historie fra Københavns Universitet 1995 med speciale i dansk flygtningepolitik i 1930erne.--------------------------------------------------------------------------------PRESSEN SKREV:""Danmark og de jødiske flygtninge er en fin, sober og velskrevet bog. Det er godt, at der hermed foreligger en dokumenteret og lettilgængelig fremstilling om et emne i Danmarks nyere historie, som ikke er flatterende for den danske nation."" - Bent Jensen, Jyllands-Posten""Her foreligger nu i denne prisværdige udgivelse den først

DKK 349.00
1

Kongen og tinget - Henrik Lerdam - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Kongen og tinget - Henrik Lerdam - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Igennem hele middelalderen drejede den politiske magtkamp sig i høj grad om at kontrollere retshåndhævelsen. Kongemagten begyndte allerede i den tidlige middelalder at trænge ind på det retslige område, der oprindeligt lå uden for den kongelige magtsfære, men det var en sej kamp, der endnu ikke var afsluttet ved middelalderens slutning. Sideløbende med de lovgivningsmæssige sejre, der efterhånden indrømmede kongen stadig større beføjelser på retsområdet, måtte kongemagten kæmpe for at opbygge en forvaltning, der også i praksis var i stand til at varetage den kongelige retsudøvelse. Bogen fremlægger ny viden om kongemagtens forhold til de gamle lokale tingsforsamlinger, herredsting, sysselting og landsting, og til det omrejsende kongelige retterting. Inden for hver gruppe analyseres de tilstedeværende deltagere, embedsmænd og sagsparter såvel som det enkelte tings sagsområde og retspraksis. Et centralt tema er retsvæsenets betydning for opbygningen af Valdemar Atterdags og dronning Margrethes stærke kongedømme, hvor ikke mindst det kongelige retterting spillede en vigtig rolle under de tilbagevendende kampagner, hvorunder kronen erhvervede ganske betydelige mængder adeligt gods. Et andet væsentligt emne er rigsrådets stigende deltagelse i den kongelige retspleje under kongerne Erik af Pommern og Kristoffer af Bayern. Henrik Lerdam , ph.d., er forskningsadjunkt på Institut for Historie, Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet Danske len og lensmænd 1370-1443 (MTF 1996) og Danske middelalderforskere - en oversigt (MTF 1998)

DKK 228.00
1

Politik, historie og jura - Rasmus Mariager (red.) - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Politik, historie og jura - Rasmus Mariager (red.) - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Demokratiske samfund tillader eksistensen af ikke-demokratiske institutioner og bevægelser. Samtidig benytter demokratiske stater efterretningstjenester til at overvåge demokratiets fjender for at forhindre anslag mod den lovlige samfundsorden. Da efterretningstjenester ikke kan forudsige, hvorfra sådanne anslag vil komme, vil der være en tendens til, at overvågning og efterforskning er bredere, end man kan mene er berettiget. Disse forhold illustrerer to spørgsmål, der er omdrejningspunktet for denne bog: I hvilket omfang og på hvilke måder kan og bør demokratiske stater tage ikke-demokratiske midler i anvendelse for at beskytte demokratiet? Og hvornår er overvågningen af en sådan karakter, at man med rette kan sige, at borgernes retssikkerhed er truet? Bogens bidrag tager udgangspunkt i den beretning om politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område under Den Kolde Krig, der blev offentliggjort i sommeren 2009. Men hvilke resultater nåede Kommissionen frem til? Hvor var der enighed og uenighed mellem dens medlemmer? Hvorledes kan man opfatte Kommissionens resultater gennem et kritisk perspektiv? Hvilken værdi havde de mange a øringer? Hvor går grænsen for overvågning på det politiske område – og kan man overhovedet opstille en sådan grænse? Var der forskelle på overvågningen i Danmark, Norge og Sverige, og hvilke ligheder var der? Hvad med borgernes retssikkerhed? Og endelig: Hvad skal vi i det hele taget med undersøgelseskommissioner? Bogen er skrevet af Jørn Bro, Jørgen Grønnegård Christensen, Knut Einar Eriksen, Morten Heiberg, Axel Kierkegaard, Johnny Laursen, Karl Molin, Regin Schmidt, Jens Vedsted-Hansen, Preben Wilhjem og Rasmus Mariager, der ligeledes har redigeret antologien.

DKK 163.00
1

Nordisk Katolicism - Yvonne Marie Werner - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Nordisk Katolicism - Yvonne Marie Werner - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Det religionsliberale Danmark oplevede for godt hundrede år siden en massiv katolsk konverteringsbølge. Den store interesse for katolicismen blev dengang opfattet som et angreb på den danske identitet. I dag har islam overtaget den rolle. Werners afhandling stiller skarpt på religionernes kamp i Danmark gennem 150 år. Den katolske missionsoffensiv, som satte ind i midten af 1800-tallet, rettede sig også mod Skandinavien. Hér kunne man i ly af religionslovgivningen opbygge et net af forsamlinger og missionshuse med tilhørende skoler og sygehuse. Missionsarbejdet var særligt fremgangsrigt i Danmark, hvor der siden 1849 nærmest rådede total religionsfrihed. Omkring århundredeskiftet (1900) konverterede mellem 200 og 300 danskere årligt til den katolske kirke, og mange forsamlinger bestod næsten udelukkende af konvertitter. Blandt disse konvertitter fandtes mange kendte kulturpersonligheder, men majoriteten var almindelige mennesker. Hvad var det, som fik nordboerne til at konvertere til den katolske kirke? Hvordan beskrives og motiveres disse konversioner? Og fandtes der nogle konventioner for, hvordan en konversion skulle foregå? Det er disse spørgsmål, der er sat i fokus i Nordisk katolicism. Ud fra konversionberetninger, enqueter, missionsrapporter og debatter giver bogen et farverigt og mangefacetteret billede af katolsk mission og konversion i Norden. Samtidig tydeliggøres spændingsforholdet mellem katolske og nordiske værdier. Indtil 1960´erne fremstilledes katolicismen ofte som et angreb på den nordiske identitet og de nordiske værdier. Den rolle er nu overtaget af islam. For den, som i dag vælger at konvertere til den katolske kirke, fremstår dette skridt ikke længere så drastisk som tidligere. I bogen analyseres årsagerne til denne forandring, hvilke konsekvenser det har fået for den katolske konversionsdiskurs samt hvilke forskelle og ligheder, der findes mellem katolske konversioner dengang og nu.

DKK 287.00
1

Det athenske demokrati – og vores - Mogens Herman Hansen - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Polis - den oldgræske bystatskultur - Mogens Herman Hansen - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk

Poesi og politik - Sebastian Olden Jørgensen - Bog - Museum Tusculanum - Plusbog.dk