52 resultater (0,27674 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

En sejlbåd for vindstille - Kristian Himmelstrup - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

En sejlbåd for vindstille - Kristian Himmelstrup - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

J. P. Jacobsen er en af Danmarks væsentligste forfattere. Han var berømt i sin samtid og blev ført frem som fanebærer for Det Nye af tidens betydeligste kritiker, Georg Brandes. Han introducerede Charles Darwins evolutionslære for det brede publikum i Danmark og oversatte hans hovedværker til dansk. Han var en anerkendt videnskabsformidler og blev en hyldet forfatter. Marie Grubbe og Niels Lyhne var de mest omtalte udgivelser, da de udkom, ligesom novellen "Mogens" – i hvert tilfælde i bakspejlet – betegnede et skel i litteraturhistorien. Man kunne allerede i samtiden se, at noget var på færde, selv om man ikke var sikker på hvad. I årene efter sin død fandt han endelig sin plads som den Excellence , han selvironisk betegnede sig som, mens han endnu levede. Han blev dekadencens mesterdigter, berømt og tilbedt som få, især i de tysktalende lande. Han var uden sammenligning Rainer Maria Rilkes yndlingsdigter, ikke kun fordi han var sprogets mester, men fordi man simpelthen blev dybere i troen på livet ved at læse ham: "En verden vil komme over Dem, en verdens lykke, rigdom og ubegribelige storhed. Lev for en tid i disse bøger, lær af dem, hvad der synes Dem værd at lære, men frem for alt, elsk dem. Denne kærlighed vil tusind og atter tusind gange blive gengældt, uanset hvordan Deres liv måtte forme sig." En sejlbåd for vindstille er den første biografi om J. P. Jacobsen, der er udkommet siden 1911. Kristian Himmelstrup (f. 1971) er cand.mag. og M.A. i skandinavisk litteratur. Han har undervist i dansk litteratur, skrivekunst og kulturformidling på universiteter i Danmark og USA og har udgivet flere bøger inden for de samme emner. Han har desuden udgivet tre romaner.

DKK 242.00
1

Hans Brøchners breve til Julie Thomsen fra årene 1846-47 og 1849 - Vibeke Koch - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Herregård og herskab - Signe Boeskov - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Herregård og herskab - Signe Boeskov - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Når vi i dag gør os forestillinger om fortidens herregårdsliv, falder tankerne ofte først på de overdådige selskabers festklædte forsamling i herskabelige rammer. Diamanter på damerne og sølv på bordene i krystallysekronens skær. Livlig diskussion om udfaldet af dagens store jagt blandt herrerne rundt om billardbordet. Disse forestillinger har rod i den bemærkelsesværdige tid for de danske herregårde, der udfoldede sig i perioden fra ca. 1850 til ca. 1920. Det var en tid, hvor mange af herregårdenes herskabsfamilier oplevede en opblomstring i form af en forbedret økonomi, pragtbyggerier og et rigt selskabsliv. Det var også en tid, hvor den samfundsorden, hvori herregårdene spillede en magtfuld rolle og havde høj status, var under forhandling og forandring. Og storhedstiden endte brat. Hvem var de, disse familier, der levede herregårdslivet i denne sidste storhedstid? Og hvordan medvirkede de selv til at sætte deres liv og herregårde så dygtigt i scene, at forestillingen om glansen lever endnu? Signe Boeskov beskriver herregårdskultur og herregårdsfamiliernes liv i denne særlige epoke gennem et indblik i to meget forskellige herregårdsmiljøer. Det ene er det aristokratiske miljø på den store fynske herregård Hvedholm, daværende hovedsæde i grevskabet Brahesminde og hjem for familien Bille-Brahe-Selby, der var rundet af gamle, adelige slægter. Det andet herregårdsmiljø, der åbnes for læseren, er vestjyske Nørre Vosborg; mindre og langt mindre velhavende end Hvedholm og med den borgerlige familie Tang som 1800-tallets ejere, Nørre Vosborgs betydning for egnen var dog stor, og familiens bestræbelser på at værne om herregårdens omdømme var mange. Gennem et rigt kildemateriale og bogens mange illustrationer bringes læseren ind i herregårdenes stuer og sale, til sommersoiré i herregårdshaven, på storslåede kongebesøg og ind bag dagbøgernes, erindringernes og brevenes fremstillinger. Udgivet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning. Signe Boeskov, ph.d., er centerleder ved Dansk Center for Herregårdsforskning på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.

DKK 262.00
1

The Crisis of the Danish Golden Age and Its Modern Resonance - Nathaniel Kramer - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Snorri Sturluson and Reykholt - Sveinbjarnardóttir - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

I kamp mod dumhed og hykleri - Jens Glebe Møller - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

DKK 116.00
1

Aage Henriksen: Litteraturen og hverdagens virkelighed - Stig Toftgaard Andersen (udg.) - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Aage Henriksen: Litteraturen og hverdagens virkelighed - Stig Toftgaard Andersen (udg.) - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

I sidste halvdel af 1970’erne anstillede professor Aage Henriksen et litteraturfagligt eksperiment. Han havde da for længst skabt sig en tydelig profil, uddannet og dannet flere generationer af studerende, fået dygtige elever som kolleger. Men i akademisk sammenhæng var han stadig i manges øjne en art okapi – en outsider, om end central – fordi han altid insisterede på at sammentænke litteraturlæsning med eksistens og personlig vækst. Derfor søgte han nu dialog med tilgrænsende fagområder, videnssociologien og hermeneutikken, og genoptog i lyset heraf sit lange mellemværende med forfattere som N.F.S. Grundtvig, Søren Kierkegaard, Henrik Ibsen og Sophus Claussen, men også bl.a. Steen Steensen Blicher og Herman Bang. Resultatet fremlægges i denne bog i form af tre vægtige forelæsningsrækker, som både kan læses i deres helhed og som enkeltnedslag. Med et efterskrift om Aage Henriksen af Erik Skyum-Nielsen. Aage Henriksen (1921-2011) blev mag.art. i nordisk filologi fra Køben­havns universitet 1947 og dr.phil 1954. Han var ansat som assistent på Den store Salmonsen 1947-1949 og som dansklektor ved Lunds universitet 1949-1955. Herefter var han tilknyttet Københavns Universitet 1955-1990, først som adjunkt, siden som lektor og fra 1968 som professor. Stig Toftgaard Andersen (f. 1949) tog i 1979 magisterkonferens i nordisk litteratur fra Københavns Universitet. Efter forskellige akademiske jobs var han 1990-2014 dansklektor ved Westfälische Wilhelms-­Universität i Münster, hvor han fortsat underviser ved Institut für Nordische Philologie.

DKK 269.00
1

Knudåge Riisager - Claus Røllum Larsen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Knudåge Riisager - Claus Røllum Larsen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Knudåge Riisager (1897–1974) var en af sin samtids mest fremtrædende danske komponister og kulturpersonligheder. Efter som ung at have komponeret en række kammer-musikværker og sange rejste han i 1923 på studieophold i Paris. Her stiftede han bekendtskab med tidens nye musik af bl.a. Satie, Stravinsky, Varèse, Prokofiev, Milhaud og Poulenc, og impulser herfra satte sig stærke spor i hans værker. I 1930’erne mødte han koreografen Harald Lander og skabte med ham en lang række balletværker, af hvilke Etudes , bygget over Carl Czernys klaveretuder, har gået sin sejrsgang over store dele af verden. Et generelt træk ved Riisager var hans åbenhed over for tidens nye strømninger. Den gav sig udslag i nogle originale balletter, som han udarbejdede sammen med Birgit Cullberg: Månerenen og Fruen fra havet . I sine sidste 10 år komponerede Riisager flere værker med modernistiske træk. Det gælder korværket Sangen om det Uendelige og Til Apollon for orkester. Han skrev også populære sange som »Nord og syd og øst og vest«, »Mor Danmark« og »Danmarks Frihedssang«. Riisager var cand.polit. og i en årrække kontorchef i Finansministeriet. I 25 år var han formand for Dansk Komponistforening og fra 1956 til 1967 direktør for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Livet igennem var Riisager en markant skribent og debattør. Hovedparten af hans kronikker, artikler og debatindlæg drejer sig om musikalske emner som fx diskussionen om Musikradioen i 1963. Det stærke engagement kombineret med en nøgtern og saglig udtryksform gav ham gennemslagskraft og gjorde ham til en kendt og respekteret skikkelse også i offentligheden. Riisager optrådte således flere gange i tegneserien »Radiserne« og Politikens »At tænke sig«. Claus Røllum-Larsen er mag.art. og ph.d. i musikvidenskab fra Københavns Universitet og siden 1997 forskningsbibliotekar og seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek. I 1990 udgav han Kong Frederik IX og musikken. Musikhistoriske studier i det danske kongehus og i 2002 Impulser i Københavns koncertrepertoire 1900-1935. Studier i præsentationen af ny, især udenlandsk instrumentalmusik.

DKK 554.00
1

Phasing out the Colonial Status of Greenland, 1945-54 - Erik Beukel - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Phasing out the Colonial Status of Greenland, 1945-54 - Erik Beukel - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Med Grundloven af 1953 blev Grønlands kolonistatus ophævet, landet blev integreret i Danmark, og grønlænderne blev ligestillede borgere i det danske rige. Bogen viser, hvordan beslutningen om at ændre Grønlands status, både var betinget af ydre og indre forhold. I FN-sammenhæng følte danskerne det i stigende grad som en belastning at være en kolonimagt, da de frygtede, at FN ville blande sig i forholdene i Grønland. Også de amerikanske militære aktiviteter på Grønland prægede beslutningen om landets integration.Grønlænderne selv havde længe ønsket sig en modernisering af deres samfund, og fra omkring 1950 var der et voksende grønlandsk krav om ligestilling med danskerne og større indflydelse på egne forhold. Under udfærdigelsen af Grundloven tog man i 1952 stilling til to modeller for Grønlands integration i Danmark, hvoraf den ene omfattede en rendyrket integration, mens den anden sigtede mod at skabe en hjemmestyreordning for Grønland, som den der gjaldt for Færøerne. Det endte med en rendyrket integration, da der bl.a. var en række følelsesmæssige og statslige hensyn, der vanskeliggjorde det at kappe båndene til Grønland. Erik Beukel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.Frede P. Jensen (1940-2008), seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Jens Elo Rytter, lektor på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

DKK 531.00
1

Women in Business - Carol Gold - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Mad, drikke og tobak 1880-1914 - Ole Hyldtoft - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Mad, drikke og tobak 1880-1914 - Ole Hyldtoft - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Denne bog er tredje og sidste bind af Ole Hyldtofts behandling af »Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede«. De centrale spørgsmål er som i de tidligere bind: Hvad spiste, drak og røg hvem i datiden – og hvor, hvornår, hvorledes og hvorfor? Også i den foreliggende fremstilling ligger hovedvægten på den daglige mad, drikke og tobak hos arbejdere, middelklasse og bønder, men også festmaden, hvor serveringen var ud over det sædvanlige og markeringen af social status særlig stærk, bliver belyst. Den vedvarende økonomiske vækst, der begyndte i slutningen af 1830’erne fik fra midten af 1890’erne yderligere et skub opefter, som prægede de ændrede madvaner fra 1880 til 1914. Sukkerpriserne faldt drastisk, og det hvide guld gjorde sit indtog i selv de fattigste hjem. Karies overhalede mangelsygdomme som rakitis og skørbug som den folkesygdom, der bekymrede tidens læger mest. En stor hjælp hertil var, at kartoflen blev endeligt anerkendt som en både næringsrig og mættende fødevare. Margarinen blev fra midten af 1880’erne en prisbillig konkurrent til smør, og havregrøden trådte ind på scenen som byggrødens afløser til morgenmåltidet – varmt bakket op af lægestanden. I det hele taget kom mad og spisevaner i højere grad på videnskabens landkort, og tidens førende ernæringsekspert, Mikkel Hindhede, førte fokus fra proteiner til kalorier. Den danske vegetarbevægelse opstod. Den samt mange kendte økonomaer udgav flere kogebøger i perioden, end der var udgivet samlet siden 1600-tallet, bl.a. af Frøken Jensen og Ingeborg Suhr, som vi stadig kender den dag i dag. I det hele taget blev husholdningsfaget professionaliseret, bl.a. husholdningsundervisningen blev indført – også udenfor de nye husholdningsskoler, der åbnede, fx Ankerhus i Sorø og på Frederiksberg. Kaffen cementerede sig for alvor som nationaldrik blandt høj og lav, og på tobaksfronten var det sidste nye cigarillos og cigaretter, som fik kvinderne tilbage blandt rygerne. Så selvom antallet af daglige måltider faldt i perioden, lige som antallet af retter til fine sammenkomster mange steder reduceredes til de ikoniske suppe, sted og is, kunne mænd og kvinder nu samles om rygesagerne efter middagen. Ole Hyldtoft, dr.phil., lektor emeritus i historie ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.

DKK 228.00
1

En Musiker oplever den europæiske Kultur 1900 - 1939 - Eva Hvidt - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

En Musiker oplever den europæiske Kultur 1900 - 1939 - Eva Hvidt - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

I 1944 nedfældede komponisten Paul von Klenau (1883–1946) sine erindringer med hjælp fra en sekretær. Klenau tilbragte det meste af sit voksne liv i Tyskland og Østrig, hvor han udfoldede sit virke som komponist og dirigent. Som komponist havde han tilegnet sig en højt differentieret senromantisk og moderne stil, som han fra årene omkring 1930 udviklede med anvendelse af tolvtoneteknik. I erindringerne beskriver Klenau kulturlivet i den dramatiske første halvdel af 1900-tallet, hvor han mødte og udvekslede idéer med mange europæiske kulturpersonligheder, bl.a. Arnold Schönberg, Al­ban Berg, Hans Pfitzner, Wilhelm Furtwängler, Stefan George, Rainer Maria Rilke og Albert Schweitzer. Hans holdning til dansk kulturliv var præget af en vedholdende kritik af dets alt for begrænsede horisont, hvorfor han i 1920’erne etablerede Dansk filharmonisk Selskab, hvor en række af tidens nyeste internationale orkesterværker blev opført i København. Klenau indgik tidligt i sit liv ægteskab med Anne Marie Simon, hvis familie ejede dagbladet Frankfurter Zeitung . Hans andet ægteskab var med østrigeren Margarethe Klimt, som var elev af den kendte arkitekt og kulturkritiker Adolf Loos. Da Klenau i vinteren 1940 vendte hjem for at tilbringe årene under Anden Verdenskrig i sit fødeland Danmark, havde han i 1930’erne fået uropført en række helaftensoperaer i Berlin og i andre af Tysklands store operahuse. Hans samarbejde med den nazistiske kulturelite forstærkede den skepsis, som mange i Danmark længe havde be­tragtet ham med. Denne kritiske og kommenterede udgave er udarbejdet på grundlag af Paul von Klenaus efterladte manuskriptmateriale, som her udgives for første gang. Eva Hvidt, cand.mag. i musikvidenskab og historie, arbejder free­lance som formidler og forsker.

DKK 290.00
1

Hvad er værre end uvished? - Ulla Koch - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Hvad er værre end uvished? - Ulla Koch - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Det er et uforanderligt vilkår for os mennesker ikke at vide, hvad fremtiden vil bringe. Det er ikke et let vilkår at leve med, og gennem hele den menneskelige historie har vi på alskens måder forsøgt at finde måder at forudsige fremtiden på. Blandt de tidligst kendte af disse er at se på stjerner, læse i teblade og olier eller undersøge offerdyrs indvolde og fortolke bestemte observerbare tegn som gode eller onde varsler. Denne slags spådomme går helt tilbage til Oldtidens Mesopotamien, og de ældste, der findes bevaret, er over tre årtusinder gamle. I dag vil de færreste nok tro på, at stjernernes bevægelser eller markeringer på dyreindvolde har nogen egentlig indflydelse på vores hverdag – vi forlader os i stedet på meteorologer, statistikere, politiske eksperter og deslige for at se ind i fremtiden. Men i Mesopotamien var disse ritualer noget, der blev taget dybt alvorligt. Ved hofferne var der ansat professionelle varselstagere, og man foretog sig intet af vigtighed, før man havde fået et positivt varsel og vidste, at guderne var på ens side – selv konger drog ikke i krig foruden. Det kan måske virke fjernt for en moderne verdensborger, men i virkeligheden er forskellen på en varselstager, der fortolker varsler i fårelevere, og en børsmægler, der bruger statistik til at forsøge at forudsige markedssvingninger, slet ikke så stor. Sandsynligheden for, at de tager fejl, er omtrent lige stor, og fra et psykologisk synspunkt er begge blot tilgange til at løse et behov, vi har haft så længe vi kender til: at afdække fremtidens mysterier. I Hvad er værre end uvished? fortæller Ulla Koch på indlevende, tilgængelig og spændende vis om varselstagningens og astrologiens historie fra deres oprindelse i Oldtidens Mesopotamien, med inddragelse af nobelpristageren, adfærds- og økonomipsykologen Daniel Kahnemans forskning.

DKK 116.00
1

Syn på mad og drikke i 1800-tallet - Ole Hyldtoft - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Fra filologens værksted - - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

A Stage for the King - Patrick Kragelund - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

A Stage for the King - Patrick Kragelund - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Frederiksborg Slot er, sammen med Kronborg, Nordeuropas mest storslåede 1600-talsresidens og modtager hvert år tusinder af besøgende fra hele verden. Slottet, der ligger majestætisk på tre forbundne øer midt i slotssøen, er enestående rigt udsmykket med skulpturer, men store dele af både bygningen og eksteriøret gik tabt ved en brand i 1859, og de omfattende skader nødvendiggjorde gennemgribende genopbygning og restaurering. Restaureringen var i hovedsagen tro mod den oprindelige arkitektur, men samme omhu prægede ikke genopstillingen af de mere end 60 fritstående skultpurer, der oprindelig prydede slottets gårdspladser, marmorgalleri og facader. Denne bog søger at reetablere de ideer og styrende principper der lå til grund for Frederiksborgs skulpturudsmykning på Christian 4.s tid. Samtidig udreder bogen den vidtrækkende inspiration som Christian 4. fik på sine rejser til Berlin, Dresden og især England. I sommeren 1606 besøgte han sin engelske svoger, Kong James 1., og selv om Frederiksborg allerede var under opførelse på dette tidspunkt, gav de ting han så på sit besøg, anledning til grundlæggende forandringer i både anlæg og facader – forandringer der bidrog til, at slottet blev et hovedværk i nordisk arkitektur. Med støtte i mere end hundrede illustrationer, opstalter og grundplaner afdækker Patrick Kragelund i dette arkitekturhistoriske pionerstudie hidtil oversete aspekter af Frederiksborgs bygningshistorie.

DKK 407.00
1

Borgerligt regimente - Jørgen Mührmann Lund - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Borgerligt regimente - Jørgen Mührmann Lund - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

I en ordbog fra 1641 defineres ordet politi som ‘borgerligt regimente i købstæderne’. Dette begreb havde ikke noget med politibetjente og kriminalitetsbekæmpelse at gøre, men henviste til den gode regering og orden i en by. Mere konkret var ‘politi’ en særlig lovgivning, de såkaldte politiforordninger, om alt fra brødpriser til renovation, håndværkslav, tiggeri, luksus og helligdagsorden. Oprindelig blev disse ordensregler vedtaget af hver købstads magistrat i samråd med borgerskabet og håndhævet af kommunale embedsmænd. I løbet af den tidligt moderne periode (ca. 1500–1800) søgte de danske konger i lighed med andre europæiske fyrster at harmonisere lovgivningen ved at udsende et stigende antal politiforordninger med gyldighed for hele riget. Denne udvikling tog fart efter enevældens indførelse, og Christian 5. oprettede en særlig politimyndighed i 1682. Historikere har traditionelt set det tidligt moderne politi som et redskab til at disciplinere befolkningen og dermed forøge statens magt. Men de senere år har tysk forskning haft mere fokus på undersåtternes efterspørgsel efter ‘god politi’. Denne bog er den første danske undersøgelse af denne problemstilling. I tre nordjyske jurisdiktioner undersøges enevældens oprettelse af et politi fra 1682 frem til tiden omkring 1800. For at belyse politiets urbane aspekt sammenlignes politiforvaltningen i den store købstad Aalborg, den lille landlige købstad Sæby og landjurisdiktionen Børglum-Jerslev herreder. Bogen er samtidig den første danske skildring af det tidlige politis mangeartede opgaver. Den største del af bogen omhandler Aalborg. Her var der stor modstand mod det nye politis inkvisitoriske metoder, samtidig med at borgerne efterspurgte bedre kontrol af brødpriser, næringsprivilegier, forurening af åerne og ulydigt tyende. Selvom kongens byfoged blev politimester, bevarede magistraten magten over politiforvaltningen. I Sæby udspillede den samme konflikt sig mellem borgerskabet og byfogeden, der her var ene om bystyrelsen. Politi vedrørte primært borgernes velfærd i købstæderne, hvorfor indsatsen på landet mest rettede sig mod at håndhæve forbuddet mod produktion og salg af brændevin uden for byerne. Et landpoliti blev først etableret efter landboreformerne, hvor bønderne også fik status af borgere.

DKK 290.00
1

Kvindernes renæssance og reformation - Ninna Jørgensen (red.) - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Kvindernes renæssance og reformation - Ninna Jørgensen (red.) - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Martin Luthers opslag af en række teologiske teser i Wittenberg indledte reformationen i 1517, og knap 20 år senere blev den indført i Danmark. Samtidig med og ofte tæt knyttet til reformationen kom en anden europæisk bevægelse til Danmark: renæssancen. Mens reformationen som kongeligt indført lov omfattede alle, var renæssancen et fænomen blandt samfundets elite, der kunne engagere sig i tidens kunstneriske, litterære og filosofiske spørgsmål. Kvindernes renæssance og reformation undersøger, om kvinder var en del af disse bevægelser, og hvordan det i så fald gav sig udtryk. I bogens to dele, "Kvindernes renæssance" og "Kvindernes reformation", præsenterer forfatterne et bredt udsnit af periodens kvinder og deres bedrifter med hovedvægt på perioden 1500-1650. De to dele indledes begge med en introduktion, der opridser den europæiske kontekst med særligt fokus på centrale kvindeskikkelser i samtidens Europa. Bogens artikler repræsenterer forskellige faglige tilgange til periodens musik, litteratur og arkitektur, såvel som til dens sociale, politiske og religiøse liv. Artiklerne i Kvindernes renæssance og reformation udgør således tilsammen en omfattende mosaik over kvinders betydning for renæssancen og reformationen i Danmark. Grethe Jacobsen , dr.phil., er seniorkonsulent og fhv. Førstebibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek. Ninna Jørgensen , lic.theol., er lektor emerita ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns Universitet Bogens bidrag er skrevet af Marianne Alenius, Charlotte Appel, Rasmus H.C. Dreyer, Anne Mette Hansen, Grethe Jacobsen, Birgitte Bøggild Johannsen, Ninna Jørgensen, Birgitte Jørkov, Bjarke Moe, Vibeke A. Pedersen, Hanne Kolind Poulsen og Mette Smed.

DKK 228.00
1

Ludvig Holberg på bogmarkedet - Jens Bjerring Hansen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Ludvig Holberg på bogmarkedet - Jens Bjerring Hansen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Ludvig Holbergs skønlitterære debut, Peder Paars , er et af de mest profilerede værker i dansk litteraturhistorie. Ludvig Holberg på bogmarkedet kaster nyt lys over manden og værket. Forfatteren Holberg er genindsat i den praktiske hverdag, han virkede i. Og resultaterne af hans virksomhed er betragtet som tekster, der blev skrevet, trykt, indbundet, forhandlet, læst og diskuteret i en konkret, historisk virkelighed. Ludvig Holberg på bogmarkedet forankrer teksten og dens interessenter – forfatter, mellemmænd og læsere – på bogmarkedet og i tekstkulturen omkring 1720. Holberg var sin egen forlægger og virkede aktivt for at sælge og skabe opmærksomhed omkring sine bøger og spillede en vigtig rolle på bogmarkedet. Andre centrale aktører inddrages imidlertid også, fx Joachim Wielandt, en driftig avisudgiver, bogtrykker og bogpirat. Samtidig trækker fremstillingen tråde op gennem Peder Paars ’ omtumlede udgivelseshistorie: Den blev fx udgivet som pamflet i 1719, som monumental pragtudgave i 1772 og som masseproduceret billigbog i 1800-tallet, hvor Holberg var en afgørende bibliografisk og kulturel faktor. Bogens kapitler er tematisk anlagt omkring forskellige boghistoriske problemstillinger, typografi, copyright, læsepraksisser m.m. Samtidig er Ludvig Holberg på bogmarkedet en kronologisk bog-og litteraturhistorisk fortælling om tiden fra ca. 1720 til 1870. Den handler om udviklingen hen imod et moderne bogmarked og en moderne bogkultur, om hvordan litteraturbegrebet, forfatterrollen og de litterære forbrugsmønstre blev genforhandlet og efterhånden antog former, der er genkendelige også i dag. Jens Bjerring-Hansen er ph.d. og postdoc ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Han har skrevet en række artikler om dansk litteratur, sprog og kultur fra 1600 og frem. Sammen med Torben Jelsbak har han udgivet introduktionen Boghistorie (2010).

DKK 228.00
1

The Sound Toll at Elsinore - Ole Degn - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

The Sound Toll at Elsinore - Ole Degn - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Gennem mere end 400 år spillede Øresundstolden en betydelig rolle i nordeuropæisk politik og skibsfart, og for den danske konge og den danske stat var indtægterne herfra af væsentlig økonomisk betydning. Øresundstolderne noterede alle passerende skibe og deres ladninger i toldbøger, der i dag udgør et enestående kildemateriale til hele Europas historie fra det ældste bevarede regnskab i 1497 indtil Øresundstolden ophævedes i 1857. Næsten 2 millioner skibe havde da betalt Øresundstold.Bogen indeholder artikler om Øresundstoldens indførelse og første vanskelige år i senmiddelalderen, om dens administration og toldboder, indtægter og regnskabsformer gennem hele dens levetid. Undervejs læser man om mor Sigbrits udfordring af de søfarende nationer omkring 1520, krige og internationale forviklinger i 1500-tallet og kampen om adgangen til Østersølandenes eksport af råvarer, der var livsvigtige for Vesteuropas voksende befolkning. Videre om Christian 4.s voldsomme toldforhøjelser, der fik katastrofale følger, om det svenske overfald med Torstenssonskrigen 1643-45 til følge, tabet af Halland og i 1658-60 endelig også af Skånelandene. Endvidere kan der læses om de engelske skipperes dristige smuglerier i 1700-tallet og om de nordamerikanske fristater, som nægtede at acceptere indskrænkninger i den frie sejlads og truede med at sende en krigsflåde, der med magt kunne tiltvinge sig adgang til Østersøen. Det resulterede i, at Danmark i 1857 måtte opgive at opretholde opkrævningen af den mere end 400 år gamle told. Dog formåede man gennem dygtige forhandlinger at få de fleste søfarende nationer til at betale en erstatning til Danmark for afskaffelsen af Øresundstolden. En gennemgang af Øresundstoldens arkivalier, en omfattende bibliografi og detaljerede registre afslutter værket.

DKK 704.00
1

Horneman - Inger Sørensen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Horneman - Inger Sørensen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Navnet Horneman dækker over en slægt af kunstnerisk begavede personligheder, der satte et betydeligt præg på dansk kulturliv fra anden halvdel af det 18.årh. til begyndelsen af det 20.årh. I sit biografiske værk Horneman – en kunstnerslægt følger musikhistorikeren Inger Sørensen Horneman-slægten gennem tre generationer: portrætmaleren Christian Horneman (1765-1844), komponisten Johan Ole Emil Horneman (1809-1870) og komponist og dirigent C.F.E. Horneman (1840-1906). Med afsæt i et omfattende historisk kildemateriale giver forfatteren et indblik i kunstnernes liv, arbejde og samtid. En vigtig kilde er den stambog, hvori Christian Horneman samlede sine notater, hilsner og tegninger fra venner og bekendte, og via denne stambog kan vi følge ham på hans rejse gennem Europa, hvor han bl.a. møder Haydn og Beethoven, hvis portrætter han maler. Af komponist Johan O. E. Hornemans værker kender vi nok især "Højt fra træets grønne top" og datidens landeplage "Den tapre landsoldat" (”Dengang jeg drog afsted”). Den største del af bogen er viet C.F.E. Horneman, som komponerede talrige værker bl.a. en opera over temaet Alladin. Han var desuden medstifter af en ny koncertforening ved navn ”Euterpe”, som skulle være et modstykke til Musikforeningen under ledelse af Niels W. Gade og dennes angiveligt konservative programvalg. C.F.E. Horneman var desuden en flittig og engageret deltager i tidens musik- og kulturdebat. Bagerst har forfatteren udarbejdet en stamtavle, to fortegnelser over komponisternes værker samt et navneregister. Bogen er desuden forsynet med et omfattende billedmateriale. Inger Sørensen , cand.phil. i musikvidenskab og lektor ved Danmarks pædagogiske Bibliotek, DPU, Aarhus Universitet.

DKK 229.00
1

The Governor’s Residence in Tranquebar - Esther Fihl - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

The Governor’s Residence in Tranquebar - Esther Fihl - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

I 1620 etableredes den første danske bosættelse på den indiske halvø, i den lille fiskerlandsby Trankebar, der vender ud mod Det indiske Ocean ved Coromandelkysten i det sydlige Indien. I løbet af de næste 225 år fungerede Trankebar som kolonial handelsstation under dansk flag, indtil det blev solgt til briterne i 1845. Fra 1784 boede de udstationerede danske guvernører af Trankebar i et smukt og prangende hus, bygget i en unik, hybrid kolonialarkitektur.Denne bog bruger det hus som en prisme, hvorigennem forfatterne præsenterer og analyserer en række emne, heriblandt selve bygningens arkitektur og indretning; guvernørerne og deres familiers følelser af på én gang at være både hjemme og langt hjemmefra; de kulturmøder og -udvekslinger, der fandt sted mellem husets beboere og deres indiske stab samt det bredere indiske miljø af handlende, tempelpræster, royale udsendinge osv.; de komplicerede politiske landskaber, hvori alle guvernørerne måtte manøvrere og balancere pres fra andre magter i området, indiske såvel som europæiske; samt Trankebars status som en repræsentant for Danmark placeret i en indisk ramme, der var præget af kaster baseret på komplekse økonomiske udvekslinger samt rang- og identitetsritualer.Med sine historier fra det danske Trankebar, en af de mindre spillere på det indiske kontinent, afdækker bogen nye analytiske perspektiver af international politik og alliancer i det koloniale Indien og kan dermed nuancere studiet af kulturmøder med Europa – et fagområde, der i høj grad er blevet determineret af den altoverskyggende britiske tilstedeværelse.Bogen hægter sig op på den stadig voksende interesse for steder med rige koloniale og postkoloniale historier, ikke kun i Indien, men over hele verden.Esther Fihl, dr.phil., er antropolog og professor emerita fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hun også har været leder for Centre for Comparative Cultural Studies. Hun er specialiseret i Trankebars for- og nutid og har skrevet talrige værker om den danske tilstedeværelse og kulturmøder i Indien og Centralasien. Fra 2004 til 2016 var hun forskningsleder for Nationalmuseets Tranquebar Initiativ, et af museets store, internationale forskningsinitiativer der samlede mere end tyve forskningsprojekter under sig.

DKK 307.00
1

Editionshistorie - - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Danske Kongegrave I-III - - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Danske Kongegrave I-III - - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Danske Kongegrave er et prægtigt bogværk om et af verdens ældste monarkiers gravmæler. De tre rigt illustrerede bind fortæller Danmarkshistorien gennem beretninger om kongelige gravminder og begravelsesskikke, og dermed på deres egen måde også om de kongelige dynastier gennem 1000 år: fra Gorm den Gamle og Thyre til kong Frederik 9. og dronning Ingrid. Gennem århundrederne har danske kongeslægter haft skiftende begravelsessteder. Der er således bl.a. danske kongegrave i Jelling, Ringsted, Sorø, Odense og Roskilde; men også uden for rigets grænser findes kongelige danske gravminder, f.eks. Knud den Stores grav i Winchester, Magnus den Godes grav i Nidaros og Erik Ejegods grav på Cypern. En stor mængde danske kongegrave er bevaret, og der findes et særdeles righoldigt kildemateriale til mange af dem. Kongegrave er ikke kun kongernes grave, men skal forstås som kongelige grave og dækker således også de danske dronningegrave. I Doberan i Nordtyskland finder man Margrete Sambirias enestående gravfigur, og den regerende dronning Margrete 1.s gravmæle i Roskilde Domkirke hører til blandt de mest bemærkelsesværdige kongelige gravmæler i Danmark. I Celle i Nordtyskland ligger den unge, forviste dronning Caroline Mathilde i den kurfyrstelige krypt i S. Marienkirche, en grav, der blev genstand for danskeres valfart i sympati for den eksilerede dronning. Værkets bind I omhandler det danske monarkis grave fra Gorm den Gamle og 300 år frem. Det var en dramatisk tid, hvor flere konger omkom i stridigheder om kongemagten eller blev myrdet, hvorfor nogle grave er ukendte. Men det var også en tid, hvor riget konsoliderede sig og blev en politisk magtfaktor på den europæiske scene. Bind II følger gravmælernes udvikling fra højmiddelalder til barok og giver bl.a. et indblik i, hvordan begravelsesritualer og gravmæler bliver en stadig vigtigere del af kongemagtens selvforståelse. Særlig berømt blandt dronningegravene er dronning Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke. Bind III beskriver enevælden og det konstitutionelle monarkis periode. Her finder man bl.a. Johannes Wiedewelts symbolladede nyklassicistiske sarkofager til Christian 6. og Frederik 5., der efterfølges af 1800-tallets og det tidlige 1900-tals empire og historicisme. Skønt 1849-grundloven og det unge danske demokrati ændrer kongehusets rolle, forbliver de kongelige gravmæler vigtige, og henover århundredeskiftet bliver den folkelige opbakning tydelig gennem folkegaver og indsamlinger til f.eks. Christian 10. og dronning Alexandrines monolitiske sarkofager tegnet af Kaare Klint. Danske Kongegrave indledes med et kapitel om danske kongegrave i et europæisk perspektiv og afsluttes med et kapitel om kongelig gravheraldik. For at dække emnets mange kulturhistoriske aspekter er værkets forfattere hentet blandt velrenommerede historikere, kunsthistorikere, arkæologer, arkitekter og billedhuggere/restauratorer. Alle skriver inden for deres ekspertområde. Sidst i bind III bringes kirkeplaner, stamtavler og registre. De danske kongegrave er en enestående del af Danmarks nationalhistoriske kulturarv. Så vidt vides, er der ikke tidligere udgivet en samlet behandling af en enkelt nations kongegrave – set i dette lys skriver værket i sig selv historie. Karin Kryger er mag.art. i kunsthistorie. Hun har været ansat i Københavns Kommune og på Nationalmuseet som gravminderegistrator og var i en årrække redaktør ved Nationalmuseets værk Danmarks Kirker. Hun har publiceret bøger og artikler om gravminder, kirkegårdskultur og billedhuggerkunst, kirkekunst og restaureringshistorie og sidder i redaktionen af tidsskriftet Sfinx og redaktionen af årsskriftet Kirkegårdskultur.

DKK 871.00
1