98 resultater (0,32668 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

The Crisis of the Danish Golden Age and Its Modern Resonance - Bog af Jon Stewart & Nathaniel Kramer - Indbundet

Snorri Sturluson and Reykholt - The Author and Magnate, his Life, Works and Environment at Reykholt in Iceland - Bog af Sveinbjarnardóttir, Guðrún, mf

En sejlbåd for vindstille - Kristian Himmelstrup - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

En sejlbåd for vindstille - Kristian Himmelstrup - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

J. P. Jacobsen er en af Danmarks væsentligste forfattere. Han var berømt i sin samtid og blev ført frem som fanebærer for Det Nye af tidens betydeligste kritiker, Georg Brandes. Han introducerede Charles Darwins evolutionslære for det brede publikum i Danmark og oversatte hans hovedværker til dansk. Han var en anerkendt videnskabsformidler og blev en hyldet forfatter. Marie Grubbe og Niels Lyhne var de mest omtalte udgivelser, da de udkom, ligesom novellen "Mogens" – i hvert tilfælde i bakspejlet – betegnede et skel i litteraturhistorien. Man kunne allerede i samtiden se, at noget var på færde, selv om man ikke var sikker på hvad. I årene efter sin død fandt han endelig sin plads som den Excellence , han selvironisk betegnede sig som, mens han endnu levede. Han blev dekadencens mesterdigter, berømt og tilbedt som få, især i de tysktalende lande. Han var uden sammenligning Rainer Maria Rilkes yndlingsdigter, ikke kun fordi han var sprogets mester, men fordi man simpelthen blev dybere i troen på livet ved at læse ham: "En verden vil komme over Dem, en verdens lykke, rigdom og ubegribelige storhed. Lev for en tid i disse bøger, lær af dem, hvad der synes Dem værd at lære, men frem for alt, elsk dem. Denne kærlighed vil tusind og atter tusind gange blive gengældt, uanset hvordan Deres liv måtte forme sig." En sejlbåd for vindstille er den første biografi om J. P. Jacobsen, der er udkommet siden 1911. Kristian Himmelstrup (f. 1971) er cand.mag. og M.A. i skandinavisk litteratur. Han har undervist i dansk litteratur, skrivekunst og kulturformidling på universiteter i Danmark og USA og har udgivet flere bøger inden for de samme emner. Han har desuden udgivet tre romaner.

DKK 242.00
3

Hans Brøchners breve til Julie Thomsen fra årene 1846-47 og 1849 - Bog af Carl Henrik Koch & Vibeke Koch - Hæftet

Herregård og herskab - Signe Boeskov - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Herregård og herskab - Signe Boeskov - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Når vi i dag gør os forestillinger om fortidens herregårdsliv, falder tankerne ofte først på de overdådige selskabers festklædte forsamling i herskabelige rammer. Diamanter på damerne og sølv på bordene i krystallysekronens skær. Livlig diskussion om udfaldet af dagens store jagt blandt herrerne rundt om billardbordet. Disse forestillinger har rod i den bemærkelsesværdige tid for de danske herregårde, der udfoldede sig i perioden fra ca. 1850 til ca. 1920. Det var en tid, hvor mange af herregårdenes herskabsfamilier oplevede en opblomstring i form af en forbedret økonomi, pragtbyggerier og et rigt selskabsliv. Det var også en tid, hvor den samfundsorden, hvori herregårdene spillede en magtfuld rolle og havde høj status, var under forhandling og forandring. Og storhedstiden endte brat. Hvem var de, disse familier, der levede herregårdslivet i denne sidste storhedstid? Og hvordan medvirkede de selv til at sætte deres liv og herregårde så dygtigt i scene, at forestillingen om glansen lever endnu? Signe Boeskov beskriver herregårdskultur og herregårdsfamiliernes liv i denne særlige epoke gennem et indblik i to meget forskellige herregårdsmiljøer. Det ene er det aristokratiske miljø på den store fynske herregård Hvedholm, daværende hovedsæde i grevskabet Brahesminde og hjem for familien Bille-Brahe-Selby, der var rundet af gamle, adelige slægter. Det andet herregårdsmiljø, der åbnes for læseren, er vestjyske Nørre Vosborg; mindre og langt mindre velhavende end Hvedholm og med den borgerlige familie Tang som 1800-tallets ejere, Nørre Vosborgs betydning for egnen var dog stor, og familiens bestræbelser på at værne om herregårdens omdømme var mange. Gennem et rigt kildemateriale og bogens mange illustrationer bringes læseren ind i herregårdenes stuer og sale, til sommersoiré i herregårdshaven, på storslåede kongebesøg og ind bag dagbøgernes, erindringernes og brevenes fremstillinger. Udgivet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning. Signe Boeskov, ph.d., er centerleder ved Dansk Center for Herregårdsforskning på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.

DKK 262.00
3

I kamp mod dumhed og hykleri - Om oplysningsmanden general W.H. von Schmettau - Bog af Jens Glebe-Møller - Hæftet

Aage Henriksen: Litteraturen og hverdagens virkelighed - Stig Toftgaard Andersen (udg.) - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Aage Henriksen: Litteraturen og hverdagens virkelighed - Stig Toftgaard Andersen (udg.) - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

I sidste halvdel af 1970’erne anstillede professor Aage Henriksen et litteraturfagligt eksperiment. Han havde da for længst skabt sig en tydelig profil, uddannet og dannet flere generationer af studerende, fået dygtige elever som kolleger. Men i akademisk sammenhæng var han stadig i manges øjne en art okapi – en outsider, om end central – fordi han altid insisterede på at sammentænke litteraturlæsning med eksistens og personlig vækst. Derfor søgte han nu dialog med tilgrænsende fagområder, videnssociologien og hermeneutikken, og genoptog i lyset heraf sit lange mellemværende med forfattere som N.F.S. Grundtvig, Søren Kierkegaard, Henrik Ibsen og Sophus Claussen, men også bl.a. Steen Steensen Blicher og Herman Bang. Resultatet fremlægges i denne bog i form af tre vægtige forelæsningsrækker, som både kan læses i deres helhed og som enkeltnedslag. Med et efterskrift om Aage Henriksen af Erik Skyum-Nielsen. Aage Henriksen (1921-2011) blev mag.art. i nordisk filologi fra Køben­havns universitet 1947 og dr.phil 1954. Han var ansat som assistent på Den store Salmonsen 1947-1949 og som dansklektor ved Lunds universitet 1949-1955. Herefter var han tilknyttet Københavns Universitet 1955-1990, først som adjunkt, siden som lektor og fra 1968 som professor. Stig Toftgaard Andersen (f. 1949) tog i 1979 magisterkonferens i nordisk litteratur fra Københavns Universitet. Efter forskellige akademiske jobs var han 1990-2014 dansklektor ved Westfälische Wilhelms-­Universität i Münster, hvor han fortsat underviser ved Institut für Nordische Philologie.

DKK 269.00
3

Knudåge Riisager - Claus Røllum Larsen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Knudåge Riisager - Claus Røllum Larsen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Knudåge Riisager (1897–1974) var en af sin samtids mest fremtrædende danske komponister og kulturpersonligheder. Efter som ung at have komponeret en række kammer-musikværker og sange rejste han i 1923 på studieophold i Paris. Her stiftede han bekendtskab med tidens nye musik af bl.a. Satie, Stravinsky, Varèse, Prokofiev, Milhaud og Poulenc, og impulser herfra satte sig stærke spor i hans værker. I 1930’erne mødte han koreografen Harald Lander og skabte med ham en lang række balletværker, af hvilke Etudes , bygget over Carl Czernys klaveretuder, har gået sin sejrsgang over store dele af verden. Et generelt træk ved Riisager var hans åbenhed over for tidens nye strømninger. Den gav sig udslag i nogle originale balletter, som han udarbejdede sammen med Birgit Cullberg: Månerenen og Fruen fra havet . I sine sidste 10 år komponerede Riisager flere værker med modernistiske træk. Det gælder korværket Sangen om det Uendelige og Til Apollon for orkester. Han skrev også populære sange som »Nord og syd og øst og vest«, »Mor Danmark« og »Danmarks Frihedssang«. Riisager var cand.polit. og i en årrække kontorchef i Finansministeriet. I 25 år var han formand for Dansk Komponistforening og fra 1956 til 1967 direktør for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Livet igennem var Riisager en markant skribent og debattør. Hovedparten af hans kronikker, artikler og debatindlæg drejer sig om musikalske emner som fx diskussionen om Musikradioen i 1963. Det stærke engagement kombineret med en nøgtern og saglig udtryksform gav ham gennemslagskraft og gjorde ham til en kendt og respekteret skikkelse også i offentligheden. Riisager optrådte således flere gange i tegneserien »Radiserne« og Politikens »At tænke sig«. Claus Røllum-Larsen er mag.art. og ph.d. i musikvidenskab fra Københavns Universitet og siden 1997 forskningsbibliotekar og seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek. I 1990 udgav han Kong Frederik IX og musikken. Musikhistoriske studier i det danske kongehus og i 2002 Impulser i Københavns koncertrepertoire 1900-1935. Studier i præsentationen af ny, især udenlandsk instrumentalmusik.

DKK 554.00
3

Phasing out the Colonial Status of Greenland, 1945-54 - A Historical Study - Bog af Jens Elo Rytter, Frede P. Jensen, mfl. - Hæftet

Professorer, studenter, polit.er - Else Hansen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Professorer, studenter, polit.er - Else Hansen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Professorer, studenter og polit.er. Om velfærdsstatens universitetspolitik 1950-1975 undersøger magtkampene om de danske universiteter i perioden fra 1950'ernes begyndelse til midt i 1970'erne. Det var kampe, som udspillede sig mellem den fremvoksende velfærdsstats idealer om lighed og demokrati og universiteternes bærende ideer om akademisk frihed. Professorerne repræsenterede universiteterne i de udvalg under Undervisningsministeriet, hvor linjerne for den fremtidige universitetspolitik blev diskuteret. De varetog de lærdomsmæssige interesser. Studenterne deltog efterhånden også i udvalgsarbejdet og havde fra 1965 større formel indflydelse i Undervisningsministeriets udvalg end i universiteternes interne styrelsesorganer. Polit.erne havde vundet frem i centraladministrationen, og de kom til også at præge universitetspolitikken. De insisterede på først og fremmest at se på, hvordan universiteterne kunne styrke de generelle udviklingstræk i den fremvoksende velfærdsstat. Polit,ernes påvirkning af universitetspolitikken skete diskret, men fik alligevel store konsekvenser. Bogen giver et grundigt indblik i, hvordan overordnede strømninger i velfærdsstaten blev bestemmende for udformningen af universitetspolitikken på bekostning af krav og ønsker fra universiteterne selv, der måtte se studentertallet vokse eksplosivt fra 6.600 i 1953 til 35.000 i 1970. Analysen af de universitetspolitiske diskussioner sker på basis af arkivstudier af materiale, som ikke tidligere har været brugt i videnskabeligt arbejde. Kildebaseret forskning om de danske universiteters historie bringer os tæt på forskelle og alliancer i de universitetspolitiske diskussioner, Else Hansen , ph.d., seniorforsker, Rigsarkivet, har tidligere udgivet bl.a. En koral i tidens strøm - Roskilde Universitetscenter 1972-1997 (1997) samt redigeret og bidraget til Ny viden - gamle idéer: Elektroniske registres indførelse i centraladministrationen (2006) og Samfundsplanlægning i 1950'erne: Tradition eller tilløb? (2009).

DKK 307.00
3

Women in Business - Carol Gold - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

From Stigma to Assertion - Untouchability, identity and politics in early and modern India - Bog af Mikael Aktor & Robert Deliege - Hæftet